Politikkerne siger et og gør noget andet. Regeringen og KL gennemførte en inklusionsreform i folkeskolen, hvor specialklasseelever skal gå i almindelige skoleklasser. Deres målsætninger at 96 % af folkeskolens børn skal gå i normalklasser. Til at gøre dette arbejde muligt følger der en pose penge med til kommunerne, problemet er at de ikke bliver udmøntet, og børnene ikke får den ekstra støtte som de virkelig har behov for. Man kunne jo have en skummel mistanke om at pengene ryger ned i kommunernes slunkne kasse, og ser stort på vores børns undervisning. Ministeren, Christine Antorini har ellers udtalt: ”Inklusionen er ikke og må ikke blive en spareøvelse”, men er det ikke det som er meningen med inklusionen, efter man fandt ud af at specialklasserne er rasende dyre. Det er måske ikke meningen at det skal være en spareøvlese, men alle i vores samfund er ramt af en overdreven spare iver.
Lærerne skal altså også kunne rumme de lidt vanskelige børn, uden at få den ekstra støtte, som ellers var meningen. Hvordan mon det vil komme til at påvirke undervisningen? Den kan man kun gisne om, men lærerne kommer til at udføre brandslukningsarbejde i stedet for at undervise. Regeringen var ellers fremme med i valgkampen om at indføre støttelærer i klasserne, og det var faktisk en god idé, ”Selv blind høne finder korn”. Det var indtil man fik regnet lidt på udgifterne, for det kunne blive en dyr ordning. Nu behøver man jo ikke ansætte lærere, men kunne måske anvende pædagoger, da de er billigere i drift, og har en bedre pædagogisk og psykologisk indsigt end lærerne.
Jeg tror ikke at det vil fremme den almindelige folkeskoleelev, med mindre der kommer den fornødne støtte til de lidt vanskelige børn. På sigt kan det ellers komme til at gå ud over de normalt fungerende og stille børn, som ikke vil få den fornødne opmærksomhed, og derfor ikke profitere af undervisningen. Det vil måske give en fremgang til privatskolerne, men ikke alle har jo råd til dette, så igen er regeringen inde på at jokke på de svage i samfundet, og kan skabe større social ulighed, men det kan man jo have en mistanke om er deres målsætning.
Vi skal have skabt en bedre folkeskole, men det gør man ikke med besparelser. Uddannelsen af vore børn er en meget vigtig opgave, og den er dyr, og her skal der ikke spares, men tilføres de midler som der er brug for. Vi må ganske enkelt ikke tabe så mange børn som vi gør i dag, som går ud af skolen som funktionelle analfabeter. Det er på tide at Corydon og KL vågner op.