Privatiseringer

Der tales ofte en del om privatiseringer eller udliciteringer af offentlige opgaver, men er det nu også en god idé? Jeg ved det ikke, men har da nogle eksempler til skræk og advarsel.

En i familien blev arbejdsløs, og efter at have søgt en masse stillinger, også udenfor for hans faglige område, skulle han i aktivering, så han blev sendt på et jobsøgningskursus ved en privat aktør. Det sjove ved det hele, var at han selv havde undervist i et lignende projekt, men han tog det ed oprejst pande. Han mødte frem, og sammen med 20 andre fik de nogle hjemmesider, som alle i forvejen kendte, som man kunne søge på. Den næste dag mødte han frem, blev plantet foran en computer, og fik at vide at han nu skulle søge job. Der var ca. 50 deltagere i kurset, og to travle vejledere, så han fik ikke meget hjælp, men han hjalp i stedet de andre kursister, da han jo selv havde arbejdet i en del år indenfor området. Da han forslog at de nok burde ansætte et par vejledere mere, fik han at vide, at det jo var et privat selskab, som skal tjene penge. Her er et slemt eksempel på private aktører som dræner de offentlige kasser.

I Spanien fik man den idé i år 2000 at privatisere nogle af betalings motorvejene, for at kunne spare på vedligeholdelse og anlægsudgifter. Det gik rimeligt i starten, men efter 2007 er trafikken gået ned med 46 %, hvilket man også kan se, hvis du kører på en spansk landevej, mens du kan sende børnene ud at lege på motorvejene, for der kører der ikke mange biler. Det har nu resulteret i at 7 spanske motorvejer er gået konkurs, så hvad nu? Der arbejde nu påat den spanske stat skal overtage de konkursramte veje.

Der tales også om igen at der skal være flere privat hospitaler, men det bliver der altså ikke flere læger af. Så skal vi importere læger fra udlandet, og de er ikke altid de bedste, hvilket vi selv har oplevet i familien. Her var de behandlende læger fra Tyskland, polen og Portugal, og da de ikke forstod en skriftlig vejledning fra Rigshospitalet, var indlæggelse tæt på et dødsfald, men i sidste øjeblik blev den indlagte overført til Riget, og efter et stykke tid, kom hun på benene igen.

Ikke alt kan varetages af private aktører, da man risikerer konkurs, som med de spanske motorveje, så man skal virkelig passe på hvad man gør. Nogle gange får jeg den tanke at det måske var bedre at nationalisere i stedet, da private krak kan få fatale konsekvenser for samfundet. Eksempelvis bankernes problemer, der var det igen staten der måtte træde til, for at redde en del bankers uansvarlige dispositioner.

Det er i orden med udliciteringer og privatiseringer, hvis der leveres et godt produkt til en rimelig pris, men der er for mange beretninger om det modsatte. Alt for mange stikker deres snabel i vores slunkne statskasse, og det skal vi prøve at forhindre, for der kun vi i forvejen plagede skatteydere til at betale for politikkernes ideologiske eksperimenter.

Dette indlæg blev udgivet i Dansk politik og tagget . Bogmærk permalinket.